Rikke Møller

Yogalærer og forfatter med en baggrund som danser og næsten færdiguddannet jordemoder…

Bevægelse og dans har så længe jeg kan huske været en af mine primære måder intuitivt at opleve, udtrykke, bearbejde eller forløse alle de oplevelser livet sender min vej. Jeg er barn af naturen og føler mig hjemme overalt på jorden, hvor der er natur.
Særligt havet sender mig hjem – også i mig selv.

Free Flow

er mit hjertebarn, som jeg har udviklet, baseret på de teknikker jeg i årevis har erfaret både gennem egen praksis og gennem undervisningen af andre… bare virker

Passion for kvinders trivsel

Helt særligt brænder jeg for at bedre kvinders trivsel, gennem arbejdet med yoga og ayurveda. Ønsket om at bedre kvinders trivsel har jeg har båret med mig siden min tid som jordemoderstuderende. Jeg er dybt fascineret af hvordan vi kan farve de potentialer vores krop og vores sind indeholder og den urkraft og livskraft der bor i os.

Mit første møde med yoga var kærlighed ved første blik. Jeg gik, på trods af indre uro undervejs, fra undervisningen med en ro i krop og sind jeg ikke havde oplevet længe.

Jeg var sygemeldt med stress og oplevede det var svært at finde roen i mig selv. Jeg havde forinden læst på Jordemoderskolen med to små børn og bukkede under, da jeg manglede ét år af uddannelsen. Jeg havde kørt på for hårdt og for længe, samtidig med jeg holdt fast i et parforhold, der ikke var sundt for mig og havde ignoreret alle de signaler min krop havde sendt mig.

Yogaen gav mig roen til at dykke ned i hvad der skulle til for at jeg bevægede mig gradvist mod et liv hvor jeg lever mere og mere autentisk, trives og ofte tilmed har det helt fantastisk.

Specialeområder

Kvindekroppen, hormonbalance, teknik, sund kropsholdning og det sunde åndedræt, Hatha yoga, Terapeutisk yoga, Flow Yoga, Hormonbalancerende yoga, Restorativ yoga, afspænding og Traumeinformeret Yoga (for belastningsreaktioner og traumer). Jeg er også erfaren i at undervise i åndedrætsteknikker, meditation, Compassion og yoga nidra.

Uddannelser

  • Hatha yoga

  • Raja yoga

  • Terapeutisk yoga

  • Traumeinformeret yoga

  • Ayurveda

  • Diplomfag:

    “Supervision,

    coaching og mentorskab”

    samt

    “Videnskabsteori og

    socialt arbejde”

Rejsen åbner hele tiden op for nye veje, nye eller dybere dimensioner og nye sider af yoga og livet der skal udforskes.

Læs mere om Rikkes undervisning

Nysgerrigheden som drivkraft